Har Huawei lavet en Samsung dræber?

Hvis man nævnte Huawei mobiltelefoner for en håndfuld år siden, var der ikke mange uden for Kina, der tog det specielt seriøst og slet ikke mange der troede, at de ville blive en af de største spillere på det gigantiske globale marked for smartphones. Det er dog ikke desto mindre tilfældet, og i sidste måned overhalede den kinesiske gigant Apple og er nu anden andenstørste producent i verden kun overgået at Samsung. Det skyldes naturligvis ikke mindst hjemlandet og verdens største marked Kina, men en stor del af væksten sker i den vestlige verden.

De fleste er nok godt klar over, at langt det meste elektronik alligevel bliver produceret i Kina, og der er derfor ingen grund til at ikke at stole på en kinesisk producent, og gennem billige men stadig gode smartphones, har de langsomt men sikkert spist flere og flere markedsandale.

Nu er flagskibet kommet

Ligesom Samsung har Huawei også haft rigtig mange forskellige modeller, hvilket også har gjort det lidt svært at finde rundt i deres sortiment. Hos Apple er det lidt lettere, der er en iPhone og så er det ellers efterfulgt af et nummer, hvor der er langt flere forskellige modeller at vælge mellem.

Nu har de så lavet endnu en ny model, men denne gang er det ikke bare hvilken som helst model, de har nemlig lavet en model, der skal tage kampen op mod Apple og ikke mindst Samsung, og deres nye topmodel Mate 10 betegnes da også netop som en Samsung killer, da den har alle specifikationerne med sig.

Mate 10 er naturligvis også en direkte konkurrent til Apple’s iPhone 8 og iPhone X. Der er bare det ved sagen, at Apple købere typisk er så loyale, at de ikke skifter, selvom der findes bedre alternativer. Der er mange der har valgt Samsung, netop fordi de ikke ville have en iPhone, men en der var på niveau eller over med teknikken, og disse vil nok være lettere for Huawei at få som købere, end at få Apple fans til at skifte side.

Det korte af det lange er, at Huawei har måske ikke lavet en Samsung dræber endnu, men der er ikke mange der griner mere, når man nævner ders navn.